Bænkpudsning og vandværksoprydning |
![]() |
| 24-06-2009 kl. 21:03 |
| Gantrup >> |
Det er allerede påkrævet pleje af de 11 bænke, der blev sat op i Gantrup og omegn i foråret. Desuden trænger arealet omkring vandværket til lidt oprydning.
Derfor mobiliserer borgerforeningen alle gode kræfter til en hurtig indsats søndag den 5. juli kl. 10-14.
Vi mødes i Gantrupvej 4 eller 7 (borgerforeningen skal lige vurdere, hvor de bedste startbetingelser kan forventes, men kig evt. ind begge steder). Herefter følger
- slibning af bænke med sandpapir til glæde for sarte bagdele
- fjernelse af græs og andre uønskede vækster, der har bredt sig omkring bænkene
- synliggørelse, vask og højglanspolering af Gantrup-byskiltene.
Efter et passende antal pauser bliver det vandværkets tur, og som belønning for det hårde arbejde byder vandværkets bestyrelse på rundvisning i selve værket og en efterfølgende frokost.
Deltagere bedes efter eget skøn medbringe formodet nyttige arbejdsredskaber, herunder buskrydere til dem, der har glemt/aldring har lært, hvordan man betjener en høle.
Vel mødt!
Tilbage
|