Du er her:   Gantrup  
 
 
 

Da Danmark husede en kvart million flygtninge...

20-09-2015 kl. 12:43
Gantrup >>

De mange flygtninge kom fra Østpreussen, som dengang var tysk men i dag ligger i Rusland (Königsberg/Kaliningrad) og Polen. Da den sovjetiske arme i januar rykkede frem for at gøre en ende på det nazistiske regime blev tyskerne i Østpreussen lukket inde i en russisk knibtangsmanøvre. I hundredetusingvis flygtede de - flest kvinder og børn da drenge og mænd over 15 år var indkaldt som soldater - over isen ud på en smal landtange i Østersøen for at blive sejlet med overbelæssede skibe til København.
 
Danmark var stadig besat og det var den tyske besættelsesmagt, der tog imod og fik flygtningene indkvarteret i skoler, industribygninger alle mulige andre steder, der kunne rumme mennersker.
 
I maj 1945 sluttede krigen men der var ingen udsigt til at vende tilbage til de områder, flytnignene var kommet fra. De mange mennesker blev i stedet indkvarteret i talrige lejre rundt omkring i landet. Det lokale islæt i historien er flygtningelejren ved Gl. Rye (Addit), hvor flyvepladsen blev indrettet til at rumme ti tusind flygtninge, 50% kvinder, 35% børn og 15% mænd, på to kvadratkilometer omgivet af pigtråd og bevogtet af væbnede politifolk og soldater.
 
 
De sidste flytninge forlod lejrene i 1949. Denne historie er formodentlig ukendt for langt de fleste danskere i dag. Den har ikke indgået i skolernes pensum på en måde, der på nogen måde kan sammenlignes med historien om de forholdsvis få jødiske flygtninge, der blev hjulpet til Sverige. 
 
 
Annette Jakobsens baggrund for at fortælle historien er, at hun er tysk født men dansk gift. Hun har i den sidste snes år boed i Gl. Rye.
 
For få år siden skrev Annette Jakobsen en bog om emnet, som er udkommet både på dansk og tysk. Den er skrevet med basis i samtaler med ca. 50 flygtninge og danskere, der havde førstehånds kendskab til lejren i Gl. Rye. I bogen fortæller Annette Jakobsen bl.a. i dagbogsformat om menneskeskæbner blandt flygtningene. 
 

Bogen kan købes i boghandeler eller hos f.eks. Saxo.

Det store emne er langt fra udtømt, og borgerforeningenhar planer om et opfølgningsarrangement med Annette Jakobsen, hvor fokus vil være på flyvepladsen ved Addit. Datoen er endnu ikke fastsat

Tilbage
 
 
 
  © 2018 Gantrup.dk ↑ Til toppen ↑
 
Webmaster: Allan Christensen, Adresse: Gantrupvej 14 A, Gantrup, 8752 Østbirk, Email: webmaster@gantrup.dk, Tlf. 75 78 05 07
Skabelon og design af WebsiteBaker-CMS.de
CMS-systemet Websitebaker er underlagt GNU General Public License. Systemet er udviklet af Ryan Djurovich.

ZIP Stat
Flere...